Klubmodul henter siden
(PV20) Let øvet (Pingvin niveau 2)
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info
Pingvin niveau 2 (øvet)

Alder: 7-10 år

Mærke (9) 10 –pingvin 2

Holdet er på dybt vand og der arbejdes videre på færdighederne fra pingvin 1. Forudsætningerne for at starte på dette hold er som pingvin 1 samt:

- 15m sideben med en arm i vejret

- Afsæt fra kanten og glide til bassin midten i streamline

- Afsæt fra kanten og holde dybden

I crawl fokuseres der på at få et langt og sejt armtag under vandet. Øvelserne går ud på at tælle armtag og optimere antallet. Ligeledes ligges der vægt på armen position over vandet, her skal skulderen være roteret og høj, albuen bøjet og underarmen slap således at armen slapper af mens den føres over vandet og tager et langt sejt træk under vandet.

I rygcrawl er fokus stadigvæk på rotation og isætningen af armtaget. Det grundlæggende skal være på plads men ligesom ved crawl arbejdes med antallet af armtag og at bøje i albuen under vandet for at udnytte taget bedst muligt. Der er stadigvæk fokus på afsættet/spark på kanten og udnyttelse af streamline under vandet.

Bryst fortsætter med fokus på armtaget samt crawlben. Armtaget er foran skulderne og pausen holdes med hovedet under vandet samt udånding. Herefter et hurtigt men effektivt armtag. Benene øves KUN på land evt. fødderne i vandet. Rytmen ”Bøj, vrid, spark, glid” indøves.

Fly udvides med mindst 10m flyben under vandet i streamline ved fraspark på kanten. Arme og ben øves og der svømmes 8-10m før en vejrtrækning. Det skal gerne ligne butterfly nu selvom bentaget ikke nødvendigvis er helt korrekt (crawl/fly evt. med svømmefødder) svip og fremføring af armene er godt på dette tidspunkt.

Du kan ikke tilmelde dig dette hold uden at have gået på pingvin 1 først.

 
Vi beder forældrene om ikke at opholde sig i hallen under undervisningen, da det er vores opfattelse at det forbedrer børnenes indlæring, når forældrene ikke er i hallen. Forældrene er velkommen i hallen den sidste undervisningsgang i hver måned.
Læs mere
Tid/Sted
Fredag 14:40-15:20 Slagelse Svømmehal, 25 meter bassin
Pris pr. rate /  Halvårlig
715,00 kr.