Klubmodul henter siden
(F32R) Begynder/Let øvet (Frø 3)
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Begynder/Let øvet - Alder: 6-10 år

Undervisningen foregår oftest på dybt vand i 25m eller spring bassin i Slagelse Svømmehal, og I den dybe ende på Gerlev Idrætshøjskole.

Beskrivelse:

Mærke (7)8 –frø 3:


Holdet er på dybt vand og der arbejdes videre på færdighederne fra frø 2. Forudsætningerne for at starte på dette hold er som frø 2 samt:

- Koldbøtte for-/baglæns uden pause

- Holde vejret i 10 sek. under vandet

- Dykke til bunden (minimum 1,5 m)

- Svømme jævnt i ryg og crawl samt på siden

Holdet arbejder med afsæt på kanten når der svømmes, dvs. der skal udnyttes et ”glid” ved hver start og der øves hovedspring. Børnene kan nu holde vejret i mindst 10 sek. Og kan derved fokuserer på andre aktiviteter imens. Det kan være dykkelege, sten saks og papir mf.

I crawl arbejdes der videre med sideben, hvor en arm skal være løftet mod loftet. Dette forudsætte et godt benspark ellers vil svømmeren synke. Vejrtrækningen holdes vedlige ved udånding i vandet og indsugning ved KUN hoved drej.

Rygcrawlens fokuspunkter er rotation af skulderen mens hovedet holdes stille, samtidig med at fodsålen bruges til at sparke nedad.

Bryst fokuserer på dette niveau på fodledsøvelser som skodning, svømme med ”sjove fødder” (strakte, bøjede, ovenpå hinanden mf) og der bygges videre på armtaget fra frø 2. Fokus er hvor pausen holdes i bryst (arme).

Det største fokus vil på det hold ligge i fly bevægelserne. Her øves første del af armtaget (crawlben) ”svip” da det er yderst vigtigt at have på plads så armene på sigt kan komme over vandet på samme tid. Der øves også på at armene skal køres rundt sammen. Det forventes at svømmeren kan holde vejret længe så flyarmtaget kan øves uden mange vejrtrækninger (ødelægger rytmen).

Du kan ikke tilmelde dig dette hold uden at have gået på frø 2 først.

Vi beder forældrene om ikke at opholde sig i hallen under undervisningen, da det er vores opfattelse at det forbedrer børnenes indlæring, når forældrene ikke er i hallen. Forældrene er velkommen i hallen den sidste undervisningsgang i hver måned.
Læs mere
Sæson 2019/2020 Der svømmes i springbassinet.
Tid/Sted
Fredag 14:50-15:30 Slagelse Svømmehal, Spring bassin
Pris pr. rate  /  Halvårlig
715,00 kr.